Her min guldmonster skovtrold, som så ikke er forundt et par øjne....ikke man kan kigge ud af ihvertfald.

Her en af mine færdige masker..Jeg skulle ikke have klippet glughullerne sådan..Man tror, det er øjnene på masken, hvad det IKKE er..Men det ved jeg så til næste gang. Tåsk, som Jørgen sagde til mig..

Ja så er Volundur blevet solgt...Jeg håber, der er mange gode ture tilbage i hans ben, Inger, det skulle der gerne være...

Joreykur.

Virknir

Maya har i øjeblikket lidt i fred for de to små hingsteføl, der normalt hopper og springer omkring hende. Men det er nu kun kortvarigt, hun har fri, før de er dér igen

Her er Maya, som netop er fyldt 1 år. En gulerod var, hvad det blev til, men det var hun vist også ret godt tilfreds med.

Når man har fået sit første barn konfirmeret og kan huske sin egen konfirmation, er det lidt som om al ting kører i ring..Er man virkelig blevet så gammel, som man selv mente, ens egne forældre var på det tidspunkt?

collage over billeder fra Ærøskøbing

Her er den færdige collage .

Berlin

Et brønddæksel kan også pyntes op med noget pænt. Her er forskellige berømte bygninger i Berlin afbildet. Jeg har ikke meget forstand på arkitektur som sådan, men bygningerne i Berlin opfattede jeg dog som noget meget pompøst og rustikt. Hvad det så end kaldes andet end flot og beundringsværdigt.

Ja, det er jo ikke alt der er blevet malet på muren, der er lige kønt, selvom der vel ikke er tvivl om malerens evner. Det hér "maleri" forekom ihvertfald mig at være meget forvirrende. Det er vel en individuel bedømmelse. Jeg kan dog godt forstå, den tilfredsstillelse det må have været, at få mulighed for at "tage hævn" over den forhadte mur, som i så mange år adskilte to verdener. Så det her vil jeg betragte som hævn "over muren", eller over den situation der var.

Sjovt at se, hvordan man kan se det morsomme i noget som indtil for kort tid siden, ihvertfald ikke blev oplevet som noget sjovt. Oplevelser, som man før var en del af, men dog ikke havde mulighed for at kunne være med til at kontrollere forløbet af, er blevet gjort kontrollérbare ved at billedliggøre dem. Man har igennem sine hænder, kunst, fået afløb for sin magtesløshed, fået latteliggjort eventuelle situationer, og er blevet herre over dem. Akkurat, som børn i leg, tit får bearbejdet diverse situationer de ikke forstod, til noget, de kan administrere, og som de derefter ikke behøver at frygte mere.

jeg ved ikke rigtig, hvad man skal tolke udfra dette billed! Og dog....

DanfossUniverse

Vi fik lyst til at lege Georg Gearløs, så vi tog til DanfossUniverse på Als. Her er udstillinger, aktiviteter og læringsforløb udarbejdet i samarbejdet med bla. Howard Gardener og Hans Henrik Knoop.
For at kunne løse de forskellige udfordringer kræves det at både krop og det indvendige af hovedet tages i brug. Universet indbyder til både leg og læring i skøn forening. Sværhedsgraden i de forskellige udfordringer er lige tilpas svære, så man ikke keder sig samtidig med, at man ikke bliver frustreret over egen uduelighed og mangelfulde kunnen. Dermed er modet og motivationen lagt til at ville undersøge og lære mere.
Ikke mindst har det betydning at man kan genkende mange af de systemer og opgaver, man bliver præsenteret for, fra egen hverdag. Man har måske bare aldrig spekuleret over, hvordan og hvorfor tingene fungerer, som de gør.

Kuben er en stor bygning, hvor der kontinuerligt løber vand ned af siderne, hvilket i sig selv er flot. Hvis man gerne vil have mere ud af det, end bare det kønne syn, kan man tage lommeregneren i brug og begynde at regne ud, hvor stærkt vandet løber ned af siderne på bygningen.

Nogle af øvelserne kræver, at man samarbejder..Og det er ikke altid lige let at læse samarbejdspartnerens tanker.

Her alle ungerne i gang med at lege med vand. Installationerne, i Universet, fordrer, at både krop og hoved bliver taget i brug, når diverser opgaver skal løses. Installationerne indbyder dermed til leg og læring og er tilpasset i en sådan sværhedsgrad, at opgaverne ikke bliver for lette, dermed for kedelige, eller for svære, så man mister humøret over egen uduelighed. De er lige tilpas og dermed sjove og spændende at prøve. ´

Her er en af flere sjove "mekanismer", hvor man ved at lægge lidt abejde og tålmodighed i forsøget, kan få vandet til at arbejde for sig.

Her er det med at holde tungen lige i munden, og skulle det alligevel gå galt, er der ikke strøm i metallet...selvom det måske kunne øge koncentrationen lidt..

En kæmpe isterning hvor mange har afsat sit håndaftryk i isen. En smule koldt til sidst, men man skal vel ikke være den første, der trækker hånden til sig.

Vores semesteropgave i vores grenvalg, værkstedsfag, skulle omhande et museumsprojekt, og de er jo egentlig ikke svære at finde i Ærøskøbing.
Men efter et par besøg hvor jeg mødte en låst dør, hvorpå der hang seddel med et telefonnummer, man kunne henvende sig via til folk med en nøgle, fik jeg betænkeligheder. Jeg kunne da godt forestille mig, at et enkelt besøg på et eventuelt museum, ikke ville være nok for mig. Skulle jeg så igen påkalde "en nøglemand", som kunne stå og vente ved døren, til jeg havde set, hvad jeg ville! Jeg ved ikke, hvordan det foregår, og det er jo så min fejl, at jeg ikke har været mere livlig museumsbesøger, og det burde jeg vel egentlig skamme mig lidt over.....Men ihvertfald kunne jeg se nogle problemer i det arbejde. Jeg valgte, at gradbøje begrebet museum. Hvorfor skulle det lige være et museum med fire vægge og et tag? Jeg vendte ryggen til det, i øvrigt spændende udseende, museum, Hammerickshus. Jeg vil vælge at betragte det som abduktiv tænkning, når mine tanker så faldt på Ærøskøbing by, som målet for vores projekt.
Jeg kæmper med at få vedhæftet en fil, der viser og fortæller lidt om Hammerickshus, men det er ikke lykkedes mig endnu..