collage over billeder fra Ærøskøbing

Her er den færdige collage .

Vores semesteropgave i vores grenvalg, værkstedsfag, skulle omhande et museumsprojekt, og de er jo egentlig ikke svære at finde i Ærøskøbing.
Men efter et par besøg hvor jeg mødte en låst dør, hvorpå der hang seddel med et telefonnummer, man kunne henvende sig via til folk med en nøgle, fik jeg betænkeligheder. Jeg kunne da godt forestille mig, at et enkelt besøg på et eventuelt museum, ikke ville være nok for mig. Skulle jeg så igen påkalde "en nøglemand", som kunne stå og vente ved døren, til jeg havde set, hvad jeg ville! Jeg ved ikke, hvordan det foregår, og det er jo så min fejl, at jeg ikke har været mere livlig museumsbesøger, og det burde jeg vel egentlig skamme mig lidt over.....Men ihvertfald kunne jeg se nogle problemer i det arbejde. Jeg valgte, at gradbøje begrebet museum. Hvorfor skulle det lige være et museum med fire vægge og et tag? Jeg vendte ryggen til det, i øvrigt spændende udseende, museum, Hammerickshus. Jeg vil vælge at betragte det som abduktiv tænkning, når mine tanker så faldt på Ærøskøbing by, som målet for vores projekt.
Jeg kæmper med at få vedhæftet en fil, der viser og fortæller lidt om Hammerickshus, men det er ikke lykkedes mig endnu..

Mange badehuse med mange minder. Og hyggelige ser de ud!

Enhver gammel købstad har en købmandsgård, og det har Ærøskøbing også hér..Jeg arbejdede her et par måneder, som kassedame, lagermand, you name it, inden jeg fik arbejde på Ærø Efterskole, som ridelærer på skolens rideværksted.

Her tilbragte jeg 1 år i selskab med dejlige unge mennesker, inden jeg søgte ind på Haderslev Seminarium som netstuderende.

Hammerickshus

Vi har flere museer på Ærø, og jeg havde faktisk valgt ét, jeg gerne ville besøge og undersøge nærmere. Jeg havde medbragt kamera, blok og blyant, og var rigtig opsat på at finde noget inspirerende at fortælle om, på den ene eller anden måde. Jeg traver ned ad Ærøskøbings[1] smalle brostensgader for at møde op ved en aflåst dør til museet! Jeg kigger lidt ind af de små skæve vinduer, hvor kittet synes at sprække både her og der, uden at få så meget mere ud af det.
Jeg fik lyst til at fotografere det lille skæve hus med de små vinduer, så det gjorde jeg. Derefter fik jeg lyst til at fotografere det af gaden, jeg kunne se, fra hvor jeg stod!! Lige pludselig var jeg på rundfart i Ærøskøbing for at fotografere alle de sære, underlige og fantastiske ting, der er overalt i Eventyrbyen Ærøskøbing.
Det museum, jeg endte op med at besøge, er både stort, meget rummeligt, levende og inspirerende på mange måder. Det henvender sig mest til romantikere, kunstnere og børnefamilier, der har lyst til at bo eller være på ferie et afslappet sted, hvor inspirationen har rig mulighed for at indfinde sig, og hvor børnene kan færdes frit.
Her er et væld af dæmpede farver, romantik og indtryk fra en anden tid. Indtryk som kunstnere jævnligt forsøger at gengive på et lærred. Her er liv og samtidig ro og afslappethed. Altankasserne og stokroserne er begyndt at blomstre opad de gamle bygninger i forårsvarmen. Murene hælder skævt og i mange forskellige højder og farver. Hustagene hæver sig ujævnt, og i forskellige højder, over bygningerne, der heller ikke ligger på en lige linje langs gaden, men som skyder frem i gaden som en hob, der trænges for at se noget først.
Der er ikke noget, der minder om symmetri i arkitekturen. Dette bevirker, at gaderne snor sig som et stykke tråd, nogen har tabt på gulvet, og det er ikke muligt at se, fra den ene ende af gaden til den anden.
Brostenene fremstår som små, ujævne toppe i gaderne, så det er godt at være sikker på benene, når man begiver sig ud på en gåtur. Samtidig bevirker brostenen dog også, at bilister holder tempoet nede, så børn, og fodfolk i det hele taget, trygt kan færdes på gaderne uden af frygte trafikken.
Jeg befinder mig i Ærøskøbing by og den omegn, der ligger umiddelbart op af Ærøskøbing, i form af byens sandstrand med tilhørende badehytter Stranden støder op til ”Bjerget”, som er byens sommerhusområde.
Fastholdelse af Ærøskøbings oprindelige arkitektur er bevidst holdt i stramme tøjler af Byhistorisk Forening. Her er regler for, hvordan man må/skal restaurere de gamle huse. I byen er ca. 50 huse fredede, og disse huse stammer helt tilbage fra 1645-1780'erne, Pga de fastsatte regler omkring restaurering og farver i byen, har byen bevaret sit middelalderlige udtryk, og er således stor inspiration for kunstnere og mennesker i al almindelighed. Her synes alt at ånde fred og ro. Husene er helårsbeboelser og stadig smukt bevarede i henhold til reglerne.
Jeg har valgt at fotografere og fokusere på de ting og bygninger, som jeg værdsætter, og gerne vil vise og dele med andre i håb om, at de måske vil fremkalde samme ro, måske nysgerrighed og lyst til at male, slappe af, bage kager, som de fremkalder hos mig.
Men hermed er opgaven jo ikke løst... Nu er billederne fremkaldt over vores pc'er og parate til at være objekterne i en collage. Jeg har funderet lidt over, hvordan og hvorledes jeg skal placere billederne; om det kunne være i en form for mønster, eller noget helt andet! Men alle billederne er lige store.. Jeg skulle have tænkt på at variere størrelserne lidt, inden jeg fremkaldte dem.
Det var ikke let at få billederne til at ligge, så der var en smule symmetri i billedet, så jeg lod simpelthen tankerne flyve og overlod arbejdet til mine hænder.
I dette semester har vi arbejdet med socialt udsatte børn, grupper, i samfundet, og mine tanker bliver ved at vende tilbage det at tro på et eller andet! Hvilken styrke, trøst og tryghed det giver én i hverdagen. Fag som værkstedsfag, musik, drama, tror jeg, indholder muligheden for, at alle kan lade tankerne flyve og komme af, med hvad man nu går og tumler med i hverdagen. Tankernes flugt kan være svær at styre og sætte ord på. Når man er kreativ, kan man finde trøst i at få noget, man har svært ved at sætte ord på billedliggjort og administrerbart. Disse billedliggørelser af stemninger, kan en pædagog bruge som et værktøj, til at tolke hvordan de forskellige børn har det, spørge ind og også få sat ord på ting, der måske ”trykker”.
[

Her er Dukkehuset, som skulle være Danmarks mindste beboede bolig, selvom Robert nu hævder, man ikke har taget mål af hans! Men det kan jeg da gøre, Robert, så kan vi få klarhed over sagerne!

Hvorom alting er, så er der ikke meget indendørsplads at røre sig på her, småt er det. Ligesom jeg nu stod og tog billeder af huset, er der hver dag mange turister, der giver sig af med samme, så jeg ved ikke, hvor sjovt det er at bo i dette hus. Jeg ved, at damen, som bor i huset, har været generet af, at folk fandt det irrirterende, at hun tillod sig at parkere sin cykel op af huset..som hun vel at mærke selv bor i...så lidt problemer er der nok ved at bo i sådan et sødt lille hus......

Her forhenværende Ærøskøbing Skole, nu Ærø Friskole, hvor jeg havde det forholdsvist sjovt med mine klassekammerater i 2 år, inden jeg tog på Berstorffsminde Efterskole.

vandpumper

På torvet i Ærøskøbing står 2 gamle vandpumper, hvor byens borgere kunne hente drikkevand. De fungere stadigvæk, men har dog ikke mere det samme vigtige formål som tidligere. Nu kan man nyde synet af dem i hverdagen, og turisterne og småbørn kan more sig med at pumpe det stadig rindende vand.