Vi har flere museer på Ærø, og jeg havde faktisk valgt ét, jeg gerne ville besøge og undersøge nærmere. Jeg havde medbragt kamera, blok og blyant, og var rigtig opsat på at finde noget inspirerende at fortælle om, på den ene eller anden måde. Jeg traver ned ad Ærøskøbings[1] smalle brostensgader for at møde op ved en aflåst dør til museet! Jeg kigger lidt ind af de små skæve vinduer, hvor kittet synes at sprække både her og der, uden at få så meget mere ud af det.
Jeg fik lyst til at fotografere det lille skæve hus med de små vinduer, så det gjorde jeg. Derefter fik jeg lyst til at fotografere det af gaden, jeg kunne se, fra hvor jeg stod!! Lige pludselig var jeg på rundfart i Ærøskøbing for at fotografere alle de sære, underlige og fantastiske ting, der er overalt i Eventyrbyen Ærøskøbing.
Det museum, jeg endte op med at besøge, er både stort, meget rummeligt, levende og inspirerende på mange måder. Det henvender sig mest til romantikere, kunstnere og børnefamilier, der har lyst til at bo eller være på ferie et afslappet sted, hvor inspirationen har rig mulighed for at indfinde sig, og hvor børnene kan færdes frit.
Her er et væld af dæmpede farver, romantik og indtryk fra en anden tid. Indtryk som kunstnere jævnligt forsøger at gengive på et lærred. Her er liv og samtidig ro og afslappethed. Altankasserne og stokroserne er begyndt at blomstre opad de gamle bygninger i forårsvarmen. Murene hælder skævt og i mange forskellige højder og farver. Hustagene hæver sig ujævnt, og i forskellige højder, over bygningerne, der heller ikke ligger på en lige linje langs gaden, men som skyder frem i gaden som en hob, der trænges for at se noget først.
Der er ikke noget, der minder om symmetri i arkitekturen. Dette bevirker, at gaderne snor sig som et stykke tråd, nogen har tabt på gulvet, og det er ikke muligt at se, fra den ene ende af gaden til den anden.
Brostenene fremstår som små, ujævne toppe i gaderne, så det er godt at være sikker på benene, når man begiver sig ud på en gåtur. Samtidig bevirker brostenen dog også, at bilister holder tempoet nede, så børn, og fodfolk i det hele taget, trygt kan færdes på gaderne uden af frygte trafikken.
Jeg befinder mig i Ærøskøbing by og den omegn, der ligger umiddelbart op af Ærøskøbing, i form af byens sandstrand med tilhørende badehytter Stranden støder op til ”Bjerget”, som er byens sommerhusområde.
Fastholdelse af Ærøskøbings oprindelige arkitektur er bevidst holdt i stramme tøjler af Byhistorisk Forening. Her er regler for, hvordan man må/skal restaurere de gamle huse. I byen er ca. 50 huse fredede, og disse huse stammer helt tilbage fra 1645-1780'erne, Pga de fastsatte regler omkring restaurering og farver i byen, har byen bevaret sit middelalderlige udtryk, og er således stor inspiration for kunstnere og mennesker i al almindelighed. Her synes alt at ånde fred og ro. Husene er helårsbeboelser og stadig smukt bevarede i henhold til reglerne.
Jeg har valgt at fotografere og fokusere på de ting og bygninger, som jeg værdsætter, og gerne vil vise og dele med andre i håb om, at de måske vil fremkalde samme ro, måske nysgerrighed og lyst til at male, slappe af, bage kager, som de fremkalder hos mig.
Men hermed er opgaven jo ikke løst... Nu er billederne fremkaldt over vores pc'er og parate til at være objekterne i en collage. Jeg har funderet lidt over, hvordan og hvorledes jeg skal placere billederne; om det kunne være i en form for mønster, eller noget helt andet! Men alle billederne er lige store.. Jeg skulle have tænkt på at variere størrelserne lidt, inden jeg fremkaldte dem.
Det var ikke let at få billederne til at ligge, så der var en smule symmetri i billedet, så jeg lod simpelthen tankerne flyve og overlod arbejdet til mine hænder.
I dette semester har vi arbejdet med socialt udsatte børn, grupper, i samfundet, og mine tanker bliver ved at vende tilbage det at tro på et eller andet! Hvilken styrke, trøst og tryghed det giver én i hverdagen. Fag som værkstedsfag, musik, drama, tror jeg, indholder muligheden for, at alle kan lade tankerne flyve og komme af, med hvad man nu går og tumler med i hverdagen. Tankernes flugt kan være svær at styre og sætte ord på. Når man er kreativ, kan man finde trøst i at få noget, man har svært ved at sætte ord på billedliggjort og administrerbart. Disse billedliggørelser af stemninger, kan en pædagog bruge som et værktøj, til at tolke hvordan de forskellige børn har det, spørge ind og også få sat ord på ting, der måske ”trykker”.
[
mandag den 23. juni 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar